Hvem Hvad Hvor Hvorfor Kontakt
     
  hvem
  1. januar 2009 trådte Anneke Lyngholm ind i Freelancerens skrivestue og smækkede vinduet helt op, så der kom endnu mere frisk luft ind.

Anneke (f. 1972) er en erfaren journalist, der blev uddannet i 1998, hvorefter hun arbejdede ti år hos NORDJYSKE Medier med tekst og tv. I hendes reportager, portrætter og bøger folder budskaber og sprogblomster sig ud, og Anneke skærer nyheder og pressemeddelelser, så de har kant. Hun arbejder energisk, struktureret, målrettet og har et stort netværk. Og så kender hun arbejdsgangene på en redaktion og ved, hvad der kan vække appetitten hos historiehungrende journalister.

Det var Anneke Lyngholms far, Kurt Christensen, der stiftede Freelanceren i 2000 efter i mange år at have været informationschef på Nordjyllandsværket. Derfra havde han en berøringsflade, som trækker tråde rundt i hele Nordjylland og ud over landsdelens grænser.

Kurt har gennem årene løst opgaver for mange faste kunder - virksomheder, politikere, foreninger og medier - især Nordjyllands største mediehus.

I 2009 blev der sat et glidende generationsskifte i gang i virksomheden, og Anneke Lyngholm driver den videre i en ånd, hvor der lægges vægt på præcision, ordholdenhed, optimisme, kreativitet og godt humør.

     
 
  Anneke Lyngholm | anneke@freelanceren.com | tlf. 40 32 22 72